Udgivet i Skriv en kommentar

Mød Tinki Fibres her i 2023

Noget af det bedste, jeg ved, er at komme ud på messer og strikkefestivaler og møde en masse garnelskere. Det giver mig altid så meget inspiration og energi at komme ud på messer både som gæst og som udstiller.

Indtil videre har jeg følgende messeplaner som udstiller i 2023:

FiberFolk Vejle: 18. marts 2023 i Spinderihallerne i Vejle – læs mere og se den fulde liste over udstillere her. Eventet er åbent fra 10-16.

Strik i Danmarks Hjerte: 3. juni på Bastionen i Nyborg. Læs mere her.

FiberFolk Roskilde: 12.-13. august i hal 7 og 9 i Musicon i Roskilde. Læs mere om eventet her.

Jeg glæder mig rigtig meget til alle tre messer. FiberFolk plejer at være fantastisk godt – der er så mange dygtige udstillere og en helt fantastisk stemning.

Strik i Danmarks Hjerte var nyt sidste år, og i år er altså andet år med konceptet. I år er det endnu større end sidste år, hvilket betyder masser af spændende indlæg og endnu flere standeholdere med flot garn og tilbehør.

Jeg håber at se en masse af jer til et eller flere events. Og så må vi se, hvilke messer, jeg skal med til i efteråret – så langt er jeg ikke nået med planlægningen endnu, men det kommer.

//Birgitte, Tinki Fibres