Udgivet i Skriv en kommentar

Wednesday-kollektionen

Wednesday X Enid på forskellige garnbaser

I begyndelsen af 2023 farvede jeg en kollektion af garn inspireret af hitserien Wednesday. Serien, der handler om den stærke og intelligente Wednesday Addams fra den ikoniske Addams-familie, er visuelt fantastisk flot og har et væld af flotte farver og smukke kontraster.

Wednesday-kollektionen består af forskellige pastelfarver med sorte strejf for en smuk dybde og kontrast i farvespillet.

Wednesday er dyster og altid klædt i sort, og da hun møder den unge varulv Enid, som altid er et virvar af smukke pasteller og godt humør. De to modsætninger bliver venner – og netop kontrasten mellem de to og deres farveuniverser er fantastisk.

Derfor er serien af Wednesday x Enid garnet fra Tinki Fibres en hyldest til forskellighed, venskab og stærke kvinder.

Se alt garn i kollektionen her.

Hylderne er blevet fyldt op ad flere omgange, og bliver det igen i løbet af foråret 2023. På Merino Sock strømpegarnet har den været farvet op med micro striping effekt, som betyder, at når du strikker strømper med garnet, så bliver hver anden omgang sort og hver anden omgang farverig. På de andre baser, altså Silky Merino, Silk Mohair/Kid Silk og Fingering Merino, er pastelfarverne dominerende og har sorte strejf, som giver en flot effekt strikket op.

Udgivet i Skriv en kommentar

Mød Tinki Fibres her i 2023

Noget af det bedste, jeg ved, er at komme ud på messer og strikkefestivaler og møde en masse garnelskere. Det giver mig altid så meget inspiration og energi at komme ud på messer både som gæst og som udstiller.

Indtil videre har jeg følgende messeplaner som udstiller i 2023:

FiberFolk Vejle: 18. marts 2023 i Spinderihallerne i Vejle – læs mere og se den fulde liste over udstillere her. Eventet er åbent fra 10-16.

Strik i Danmarks Hjerte: 3. juni på Bastionen i Nyborg. Læs mere her.

FiberFolk Roskilde: 12.-13. august i hal 7 og 9 i Musicon i Roskilde. Læs mere om eventet her.

Jeg glæder mig rigtig meget til alle tre messer. FiberFolk plejer at være fantastisk godt – der er så mange dygtige udstillere og en helt fantastisk stemning.

Strik i Danmarks Hjerte var nyt sidste år, og i år er altså andet år med konceptet. I år er det endnu større end sidste år, hvilket betyder masser af spændende indlæg og endnu flere standeholdere med flot garn og tilbehør.

Jeg håber at se en masse af jer til et eller flere events. Og så må vi se, hvilke messer, jeg skal med til i efteråret – så langt er jeg ikke nået med planlægningen endnu, men det kommer.

//Birgitte, Tinki Fibres