Om

Hvem er Tinki Fibres?

Tinki Fibres er håndfarvet garn i luksuskvalitet samt håndlavede maskemarkører. I øjeblikket har jeg markører fra Kazuri. Garnet farver jeg selv.

Tinki Fibres er en enkeltmandsvirksomhed med base i Taulov, Fredericia.

Kvalitet, dyrevelfærd, klima, miljø og arbejdsforhold er vigtigt for mig, når jeg køber garn og andre produkter. Det betyder blandt andet, at du kun finder mulesingfrit garn hos mig, og at jeg sparer så meget som muligt på vandet, når jeg farver garn. Alt garn fra Tinki Fibres er i øvrigt produceret i EU.

Når jeg sender pakker, så bruger jeg så vidt muligt miljøvenlig indpakning. Mine postposer er fremstillet af genbrugsplast i Danmark, og mine banderoler til garn er trykt på kvistpapir, som består af kviste og genbrugspapir. Jeg ved endnu ikke alt om dyrevelfærd og miljø, men jeg lærer nyt hele tiden og gør mit bedste, så du kan føle dig tryg, når du handler hos mig.

God shoppe- og strikkelyst, Birgitte Rasmussen

Handelsbetingelser

Tinki Fibres pakker alle ordrer inden for 1-2 hverdage, og sender som udgangspunkt med PostNord, som leverer på 1-3 dage. Køber får hurtigst muligt besked, hvis ordren af en eller anden grund er forsinket. Det vil ligeledes fremgå på webshoppen, hvis der er ferielukket, og varer derfor først afsendes på et senere tidspunkt.

Skulle din ordre ikke leve op til dine forventninger, tilbyder Tinki Fibres op til 14 dages returret. Du skal være opmærksom på, at du selv betaler returomkostningerne, og at du ikke får penge retur for fragt og levering. Når returvarerne er modtaget, sender vi penge for de returnerede varer inden for 5 hverdage. Hvis du sender varer retur skal du kontakte Tinki Fibres på forhånd på email tinkifibres@gmail.com.

Tinki Fibres tager forbehold for prisændringer, tastefejl, udsolgte varer og lignende.

Dine personlige data, når du handler hos Tinki Fibres

Når du handler på tinkifibres.dk, skal jeg selvfølgelig bruge dine kontaktinfo for at kunne sende dig pakker. Telefonnummer og email bliver brugt til at sende dig trackinginformation på dine ordrer.

Dine køb og informationer kan blive brugt til statistik for tinkifibres.dk, men deles ikke med andre.

Kontakt

Du kan kontakte mig på tinkifibres@gmail.com, hvor jeg bestræber mig på at svare i løbet af en dag eller to.

Tinki Fibres

tinkifibres@gmail.com

Birgitte Hedegaard Rasmussen

CVR-nummer: 34131430