Kazuri Scandinavia laver de smukkeste strikkesmykker.
Kvinder i Kenya håndlaver alle perler og maskemarkører. Når du køber flotte og farverige markører, støtter du et fairtradeforetagende – og hjælper 300 kvinder i Kenya med at forsøge sig selv og deres børn.
Allerede inden åbningen af www.tinkifibres.dk i 2021, var jeg på besøg i showroomet hos Kazuri Scandinavia for at vælge maskemarkører. Markørerne består af håndlavede perler sat på wire. Hver perle og dermed hver markør er unik, fordi hver perle er formet og malet i hånden.
Jeg går forbi Kazuri-butikken hver eneste dag, og det betyder, at jeg i ny og næ kan smutte ind forbi og vælge nye maskemarkører, når behovet opstår – hvilket det jævnligt gør.
Jeg er blevet ret forelsket i historien om Kazuri. Kazuri handler nemlig både om at støtte en dansk virksomhed og at støtte kvinder i Kenya. For Kazuri er en fairtrade virksomhed, der beskæftiger cirka 300 kvinder i Kenya. Kazuri gør det muligt for mange enlige mødre og forsørgere at forsørge sig selv og deres børn.
KAZURI er medlem af World Fair Trade Organisation.
Smykkeværkstedet ligger i dag ved foden af Ngong Hills, på Karen Blixens nedlagte kaffefarm.
Nogle maskemarkører sælges stykvis, så du selv kan sammensætte dit eget sæt, og andre har jeg allerede samlet som sæt, så det er let at klikke hjem. Find alle maskemarkørerne her.
Maskemarkørerne er håndlavede perler på wire, som passer på både små og store pinde.
Hver perle er håndlavet, håndmalet og brændt ved ca. 1.200 grader. Leret kommer hovedsageligt fra Mount Kenya.